Om Vinding kirkegård

Udsnit af Vindings smukke og velholdte kirkegård set fra hovedindgangen

Graver og kirketjener ved Vinding kirke er Mette Damgaard-

Udsnit af Vindings smukke og velholdte kirkegård set fra hovedindgangen. I baggrunden ses Vinding gamle skole, der rummer sognehus, kirkekontor, graverfaciliteter og en lejebolig.
I skolegården er en del parkeringspladser, der supplerer de få pladser ved hovedindgangen.
For gangbesværede er det muligt at blive kørt helt frem til kirkedøren via hovedindgangen.

Billede af gravsteder på kirkegården

Det er gratis at erhverve et gravsted på kirkegården.

Fredningstiden for et gravsted er 30 år.

Fredningstiden for en urnegravplads er 10 år.

Der kan træffes aftale om renholdelse og vedligeholdelse af et gravsted. En sådan aftale træffes med graveren, eventuelt via kirkekontoret.

Priser for begravelse, urnenedsættelse samt renholdelse og vedligeholdelse af gravsteder kan findes nederst på siden.

Billede af gravsteder på kirkegården

Kirkegårdens adgangsveje og stier er grusbelagte. Det er i 2008 besluttet at arbejde på forbedring af adgangsvejene, således at de bliver mere egnede for gangbesværede personer.

I baggrunden ses den gamle del af kirkegårdsmuren, der er et uregelmæssigt dige af marksten.

Billede af gravsteder på kirkegården

Når et gravsted nedlægges kan de pårørende få gravstenen udleveret. Hvis dette ikke ønskes, kan stenen anbringes i kirkegårdens samling af gamle gravminder. Til højre ses kirkegårdens smukke samling, et såkaldt labidarium, der blev anlagt 2007 - 2008. Bag labidariet ses et udsnit af kirkegårdsmuren, der i de seneste år har gennemgået en større renovering.

Foto: Peter Løvstad, juli 2008