Babysalmesang

Baby der ligger under stjernetæppe

I Bryrup Kirke har der været babysalmesang siden 2006

Der er ca. 15 gange pr. semester - se datoerne nedenfor.

Babysalmesang stimulerer og udvikler barnets musikalske og sansemotoriske udvikling gennem leg. Kirkerummet giver desuden en helt særlig atmosfære, hvor indtryk og melodier kan lagre sig i barnet.

Babysalmesang indbyder til ro og nærvær i en musikalsk ramme med salmerne i centrum – og skaber fortrolighed med kirkerummet.

Efter babysalmesang i kirken er I velkomne i sognehuset til hygge, kaffe / the og lidt spiseligt.

Aldersgruppen fra nyfødt til ca. 1-årsalderen.

Det koster ikke noget at deltage, men der er tilmelding på linket nedenfor.

Hvis du allerede nu ved, hvilke gange du IKKE kan komme, må du meget gerne meddele det af hensyn til indkøb til forplejning.

Spørgsmål (og afbud) til organisten på 25 335 334 eller organist@voreskirker.dk

Tilmelding her

 

Vi prøver at lade babysalmesangen følge gudstjenestens opbygning hvor gentagelsen, roen og nærværet spiller en stor rolle. Vi synger, spiller på instrumenter, sanser, beder og hører små tekster fra biblen.

Husk, at din stemme er din babys yndlingsstemme.

En baby forstår ikke salmerne, men babyen kan sanse stemningen og atmosfæren.

Vi bruger tørklæder, fugle, sæbebobler, små rytmeinstrumenter, og vugger babyerne mens vi synger.

Det hele foregår på babyernes præmisser.

Alle materialer bliver stillet til rådighed af kirken

 

12/8, 19/8, 26/8, 2/9, 9/9, 23/9, 30/9, 7/10, 28/10, 4/11, 11/11, 18/11, 28/11, 2/12

   Billeder fra babysalmesang